1. Opstartsforløb:
Der er desværre ventetid på opstart af forløb. Og det er der stort set hele tiden. Du kan lige nu booke fra 2. august. Du kan godt finde tider før, men bedes ikke booke disse tider, da de er beregnet til kunder som allerede er i forløb eller som har brug for en opfølgning.
Jeg vil anbefale at du får booket omkring 8 tider allerede nu, så har du flest tider at vælge imellem.
OBS. Jeg vil bede dig overveje nøje, om du reelt ønsker et behandlingsforløb inden du booker alle dine tider. Såfremt du aflyser med kort varsel, er det nemlig meget vanskeligt for mig at finde en ny kunde som kan overtage lige præcis dine tider. Og da jeg ikke tager gebyr for aflysning beder jeg om din forståelse.
Det bedste resultat får du, hvis du bestiller som følgende:
- De første 8 dage, helst 3 tider (2 kan også gå)
- Derefter 1-2 tider pr. uge, men max 8 dage imellem hver tid OG der skal være minimum 1 dag imellem hver behandling
- Når forløbet er overstået, skal du regne med at have en opfølgende tid hver 4-7. uge
MHT betaling kan du vente med at købe et rabatkort til du starter op på dit forløb. Du kan nemt købe det online, det ligger under priser. Her kan du vælge ratebetaling, og på den måde fordele betalingen over 2 måneder. Du kan selvfølgelig også købe det på klinikken og du kan betale med Mobilpay, kreditkort eller kontant. Hvis du ønsker ratebetaling, skal rabatkortet købes online.